Fønix Guilden
En fortælling i 4 bind
Tredje verdenskrig, som truer med at udrydde alt liv på jorden, står for døren. I et verdensomspændende multiplayer computerspil lykkes det for 300 mennesker at komme igennem en hemmelig portal til ‘Pax’ og tilslutte sig den såkaldte Fønix-guild. Pax er reelt en overlevelsessimulator, som skal lære de 300 udvalgte at overleve den kommende verdenskrig og bagefter finde sig et egnet sted at bosætte sig. Fønix-guildens enehersker og hjernen bag spillet er Ruth. Hun har opfundet en lille håndholdt GPS, som er i stand til at fungere efter en verdenskrig, og som giver hver af de 300 spillere en afgørende fordel i overlevelseskampen.
÷ G
"Hvad er det som gør, at en ældre mand kan fylde sit ellers tomme liv med drømmen om en 13-årig pige? Martin Riel har skrevet en bog på grundlag af sin fars dagbogsnotater. Der er ikke tale om en mand, som forbrød sig kriminelt, men om et ensomt menneske, hvis liv fik indhold ved et andet menneskes eksistens – et barns. Bogen handler om ensomhed og længsel. Også om to outsidere, der hjalp hinanden lidt gennem ensomheden. Jeg blev klogere af at læse den. Den prøver ikke at legalisere, hvad der er forbudt og hvad der nødvendigvis må være forbudt i vores samfund, men den hjælper os til at forstå, hvad der er os fremmed. Den rører lidt ved vores fordomme. Det er dens kvalitet."
Trippet
– Vil du sige noget pænt om mig til min begravelse?
Jeg svarede uden betænkningstid:
– Ja!
Og så grinede vi. Vi grinede os hele vejen tilbage til Farum i 1970, hvor vi mødte hinanden. Tilbage til lejren i skoven og Kastanie Alle, tilbage til musikken, tjalden, og den brogede skare af flippere, vi dengang var en del af.
Tilbage til vores ubrydelige venskab, det vi nu havde genfundet.
Og selvfølgelig grinede vi os tilbage til sindssygen, dødsfaldene og trippet.
– Hvor blev du af?
Spurgte han da vi mødtes igen fyrre år senere.
– Jeg er her nu.
Svarede jeg og satte mig overfor ham; der blev jeg siddende og så ham dø.
Så skrev jeg talen til hans begravelse.
Derfor læser du disse linjer, derfor holder du fortællingen i din hånd.
Jeg rejste mig op og sagde:
– Jeg er kommet for at indfri mit løfte.
– ”Fortsæt”
