Top
I
II
III
IV

Fønix guilden bind I

Pax - spillet ved verdens ende

FORFATTER Martin Riel

OPLÆSER Mads Hjulmand

Lydbog og e-bog 

Tredje verdenskrig, som truer med at udrydde alt liv på jorden, står for døren. I et verdensomspændende multiplayer computerspil lykkes det for 300 mennesker at komme igennem en hemmelig portal til ‘Pax’ og tilslutte sig den såkaldte Fønix-guild. Pax er reelt en overlevelsessimulator, som skal lære de 300 udvalgte at overleve den kommende verdenskrig og bagefter finde sig et egnet sted at bosætte sig. Fønix-guildens enehersker og hjernen bag spillet er Ruth. Hun har opfundet en lille håndholdt GPS, som er i stand til at fungere efter en verdenskrig, og som giver hver af de 300 spillere en afgørende fordel i overlevelseskampen.

Hundelufteren Nathan vil gøre alt for at beskytte den smukke Ninon, der er lammet fra halsen og ned, og som er fuldstændigt afhængig af hans hjælp; Noel bor i svigermors gæsteværelse og skal dagligt finde sig i hendes fornærmelser og ydmygelser; hårdkogte Ravon er vant til at passe på sig selv og bedstevennen Johnny, og den intelligente og venneløse Sarri må kæmpe for sit liv mod overraskende fjender. Spillerne, som er fordelt over hele kloden, må slutte sig sammen både i den virkelige verden og i spillets verden og kæmpe deres livs kamp.

Pax – Spillet ved verdens ende er 1. del af en ny velskrevet og medrivende fantasy-serie om Fønix-guilden og henvender sig til både voksne og unge. Lydbogen indeholder som noget helt særligt over 30 lyd-dramatiserede indslag, de fleste med forskellige stemmer fra skuespillere og professionelle indtalere.

Fønix guilden bind II

Fugl i flammer

FORFATTER Martin Riel

OPLÆSER Mads Hjulmand

Lydbog og e-bog 

Fugl i flammer fortsætter, hvor Bind 1 efterlod læseren: På tærsklen til den verdenskrig, som medlemmerne af Fønix-guilden har forberedt sig på at overleve. Nu raser atomkrigen over det meste af kloden. Når det sidste af verdens 15.000 nukleare missiler er detoneret, vil 6,5 milliarder menneskeliv være omkommet eller dødeligt kvæstet. Fra kontrolrummet i sin sikrede bunker sidder Ruth i problemer til halsen. Hun kan ikke lokalisere Fønix-guildens 300 pax-men, og det driver hende til vanvid. Synet af de uindbudte gæster, Nathan og den lamme Ninon, gør kun hendes humør endnu værre. Minna forsøger at afbøde de værste sammenstød ved at være en kærlig datter, mens svigersønnen Noel stadig er en stor skuffelse i Ruths øjne. Der skal rigelige mængder af Aurum-likør og Craven A-cigaretter til for at holde den gamle guildmaster i nogenlunde ro. Ravon har taget sine to tætteste venner med ned i Birminghams dybeste kælder. De tror sig alene, men en af dem har medbragt en smitsom sygdom. Opholdet i det fugtkolde mørke vil i bogstavelig forstand brænde sig ind i deres bevidsthed for resten af deres liv. Sarri og Stewie Finnegan kommer til at lære hinanden bedre at kende, end nogen af dem ønsker. De er lænket til hinanden fjernt fra Sydafrikas kyst på træbåden Silversong. Fanget i det Indiske Ocean med en dødeligt såret kaptajn. Men Rick Travis kender måske, måske ikke, en vej gennem havets bølgende landskab.

Fantasy fortællingen om Fønix guilden henvender sig til læsere og lyttere i alle aldre. Persongalleriet er broget, sproget er farverigt, og nye ansigter dukker hele tiden op fra alle steder på kloden. Bind 2 indeholder ligesom forgængeren over 30 specialdesignede lydkullisser med musik og effekter.

Fugl i flammer er historien om 300 gamere, der trådte ud af spillet og ind i virkeligheden. Og det blev værst for virkeligheden.

Fønix guilden bind III

Englenes aske

FORFATTER Martin Riel

OPLÆSER Mads Hjulmand

Lydbog og e-bog 

Det tredje bind i fortællingen om Fønix guilden foregår i de første uger og måneder efter atomkrigens afslutning. Store dele af menneskeheden er udryddet. Metropolerne brænder og folk kryber i skjul af frygt for plyndringer og overfald af hærgende bander.

I dette inferno påbegynder flere af guildens medlemmer deres rejse mod et ukendt mål. Alle er de guidet af deres uberegnelige guildmaster og hendes tekst direktioner til de små Paxman. Sult og tørst går hånd i hånd med sygdom og epidemier. De overlevende misunder snart de døde.

I den sikrede bunker terroriserer Ruth stadig sine omgivelser, men snart giver det bagslag fra en helt uventet kant. Minna, hendes elskede datter begynder at miste tilliden til sin drikfældige mor. Den lamme Ninon får samtidigt set sin far for sidste gang og må nu leve med sorgen. Noel der som altid er prygelknabe for svigermor forener kræfterne med Nathan i forsøget på at finde en vej væk fra “kællingen der
pisser sort galde”.

Ravon og Johnny som gik en omvej for at redde Freddie i radiotårnet har taget en af verdens ældste transportformer i brug. De fjerner sig nu hastigt fra det sønderbombede Birmingham med kurs mod den engelske kanal. Det er der også andre som gør.

Midt ude i det sydlige Stillehav bliver Sarri og Stewie fisket op af en tung jernkrog i deres utætte Rescue Capsule. En redning der snart viser sig at være en forbandet fangst.

Et nyt ansigt træder ind og giver læseren et fingerpeg om hvilke farer der venter i askeskyens tågelandskab. Et gammelt ansigt dukker også op og bliver alt for levende.

Den dystopiske fantasy fortælling om Fønix guilden henvender sig til læsere og lyttere i alle aldre. Persongalleriet er broget, sproget er farverigt og ikke altid for sarte sjæle.

Bind 3 indeholder ligesom bind 1 og bind 2 specialdesignede lydkullisser med musik og effekter.

Dette er historien om hvordan 300 gamere brugte et computerspil til at forberede sig på virkeligheden efter 3 verdenskrig.

Fønix guilden bind IV

Gudernes gøgeunge

FORFATTER Martin Riel

OPLÆSER Mads Hjulmand

Lydbog og e-bog 

”Jeg fødte dig i kærlighed, menneske, men jeg opdrog dig skødesløst. Mine gavmilde gaver skabte et monster. ”

Hvem som udtaler disse skæbnesvangre ord bliver afsløret i begyndelsen af det fjerde bind af Fønix-guilden. 

Ravon og Johnny er kommet til en korsvej, ikke bare på rejsen gennem det ødelagte landskab men også i deres venskab.

”Mens de sidste byer brænder og de højeste mure falder. ”

Mother har planer med Oraklet og Sarri. Sarri har planer med Blackduck og Pusher. Og Stewie har som altid ødelæggende planer for sig selv. Ingen på Container Township har dog fantasi til at forestille sig hvilke hævnplaner Schiff har med sine virus inficerede flagermus.

”Find tilbage til flokken lille menneske. Tilbage til læren om ilden og hjulet”

Minna transformerer sig længere og længere ind i Ruths personlighed og støder Noel fra sig. Han genoptager i desperation sit gamle venskab med Skrothandleren Raoul, der har overlevet krigen og nu bytter sin benzin for mad.

Ude på øen forbereder Rachel de indfødte på at en fjende er på vej.

”Byd velkommen til årtusindet uden sommer.”

Der er ingen vej tilbage for nogen af de overlevende. Gudernes gøgeunge bliver et foreløbigt farvel til dem alle.

De må kravle eller krybe, sværge eller svigte, fryse eller flygte, for til sidst at dø eller angribe

”Farvel lille menneske”